Firma Info.

MicCo WebDesign

Dr. Dagmars Vej 82.

DK-3650 Ølstykke

 

Tel.: 6171 6889.

CVR/SE-nr.: DK28219164.



Supported by
MicCo WebDesign
 


Simpel Anti Spam

Priser & Info

Luk WebDesign

Luk WebHosting

Luk SoftWare

Luk HardWare

Luk IT-Service

Luk GuppY CMS

Luk Alm. Betingelser

Luk Bliv Forhandler

Luk Betaling

Luk Link til os..

Alm. Betingelser - Salgsbetingelser, Webdesign

Salgs- og leveringsbetingelser

Version 1.8  (Maj 2008)

Med mindre andet eksplicit er aftalt, er nærværende betingelser gældende for salg og levering af alle produkter og ydelser mellem MicCo WebDesign og kunden for webdesign og andet arbejde bestilt eller udført.



Aftale
1. En handelsaftale anses som indgået, idet en ordre er afgivet til MicCo WebDesign. Ordren kan afgives mundtlig, skriftlig samt elektronisk. Efter modtagelse af ordren, fremsender MicCo WebDesign en bekræftelse på det aftalte, via e-mail, post eller personlig overdragelse.

Tilbud
2. Et tilbud afgivet af MicCo WebDesign er gyldigt i 14 dage fra tilbudsdato. Tilbudet omfatter alene de i tilbudet nævnte ydelser og produkter. Ønskes der tilføjelser eller ændringer til det afgivne tilbud, skal der udarbejdes et nyt tilbud. MicCo WebDesign anser et tilbud accepteret af kunden når en delbetaling er modtaget af MicCo WebDesign fra kunden.

Leverance
3. Leveringstermin aftales ved indgåelse af ordre. Ved levering forstås levering af et fysisk produkt, eller levering af informationer nødvendige for ibrugtagning af produktet.
4. Hvis materiale og informationer fra kunden ikke er MicCo WebDesign i hænde til aftalte terminer, forbeholder MicCo WebDesign sig retten til at forskyde leveringsterminen. Samtidig forbeholder MicCo WebDesign sig retten til at fakturere op til det samlede ordrebeløb til den oprindelige leveringstermin.
5. Hvis kunden ønsker at ændre vilkår eller omfang af en allerede indgået aftale, har MicCo WebDesign ret til at fastholde det allerede aftalte, eller at kræve kompensation for allerede udført arbejde, samt at forskyde leveringsterminen.

Betaling
6. Opkrævning i henhold til indgået aftale sker ved fremsendelse via e-mail, post eller personlig overdragelse, af regning/faktura med angivelse af beløb, samt betalingsdato. Betalingsfrist er 8 dage fra leveringsdato. Alle beløb er i danske kroner (DKK).
Service og konsulentydelser faktureres løbende for hver måned. Alle opgaver faktureres med 50% ved afgivelse af ordre og 50% ved levering, for webdesign arbejde leveres det færdige arbejde først når det fulde beløb er modtaget af MicCo WebDesign. Ved fejl eller uenighed omkring det fakturet beløb skal kunden advisere MicCo WebDesign indefor 5 hverdage efter modtagelsen af fakturaen.

Manglende betaling
7. Leverede produkter forbliver MicCo WebDesign's ejendom indtil det fulde beløb er indbetalt. Ved manglende betaling, er MicCo WebDesign berettiget til at opkræve morarente i henhold til lovens gældende bestemmelser herom. Ved fremsendelse af rykkerbreve, er MicCo WebDesign endvidere berettiget til at opkræve et rykkergebyr på ikke under DKK 125,-.

Fejl og mangler
8. Ved fejl og mangler på soft- og hardware, forhandlet af MicCo WebDesign, henvises til MicCo WebDesign's leverandør. MicCo WebDesign formidler kontakten. Ved fejl og mangler på service og produkter udført af MicCo WebDesign, vil fejlen blive afhjulpet uden beregning, med mindre fejlen skyldes forhold uden for MicCo WebDesign's kontrol og/eller ansvar, eller fejlen rapporteres efter en testperiode på 3 måneder fra leveringsdatoen.

Underleverandør
9. MicCo WebDesign kan anvende underleverandører.

Overdragelse
10. MicCo WebDesign har ret til at overdrage virksomheden, samt igangværende arbejde helt eller delvist til anden virksomhed.

Tavshedspligt
11. MicCo WebDesign samt eventuelle underleverandører skal iagttage ubetinget tavshedspligt med hensyn til oplysninger vedrørende kundens forhold, som de får kendskab til gennem indgåede aftaler. For kunden, dennes medarbejdere og samarbejdspartnere gælder ligeledes en tilsvarende forpligtelse med hensyn til forhold om MicCo WebDesign, og indgåede aftaler.

Ophavsret
12. Ophavsret til leveret materiale ligger hos MicCo WebDesign eller dennes underleverandører.
Med mindre andet er aftalt, forbeholder MicCo WebDesign sig retten til at indsætte ophavsretlige informationer på soft- og hardware fremstillet af MicCo WebDesign, disse informationer må kun fjernes mod betaling af et årligt licensbeløb som opkræves årligt forud.

Ansvar
13. Brug af produkter og ydelser fra MicCo WebDesign sker i enhver henseende på kundens eget ansvar. MicCo WebDesign kan ikke drages til ansvar for nogen form for tab eller andre forhold som er opstået som følgende af manglende funktionalitet eller fejl i produkter eller ydelser, leveret af MicCo WebDesign eller underleverandører. Det påhviler kunden at sørge for behørig sikkerhedskopiering af systemer, installationsmedier og data efter levering.

Ansvarsfrihed (force majeure)
14. Følgende forhold medfører ansvarsfrihed, såfremt de medfører aftales opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: arbejdskonflikt, sygdom og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herre over, såsom brand, krig, mobilisering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette nævnte punkt omstændigheder. Ansvarsfrihed kan kun påberåbes, såfremt omstændighedernes indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses ved indgåelse af aftalen.
15. Det påhviler den part som ønsker at påberåbe sig ansvarsfrihed, ufortøvet, skriftligt at underrette den anden part om dens opståen og ophør.

Tvister
16. Tvister vedr. fortolkning eller udførelse af aftaler kan ikke underkastes domstolens prøvelse, men skal afgøres ved voldgift i overensstemmelse med de i Danmark gældende love.
Værneting er retten i Frederikssund.

 


 

Vi forbeholder os retten til at ændre i disse betingelser, uden varsel.
Hvis man som kunde har indsigelser imod rettelser eller tilføjelser, skal der rettes henvendelse indenfor en periode af seneste 30 dage efter ændringerne er fortaget.

Af dato : 01/01/2005 @ 12h00
Sidst opdateret : 26/05/2008 @ 00h55
Kategori: Alm. Betingelser
siden læst 3436 gange


Prøvese Prøvese     Udskriv siden Udskriv siden

Bruger Område

eller tilslut igen
---

Brugernavn:

Brugerkode:


 Antal medlemmer 23 medlemmer


Brugere online

(ingen)

Webmaster - Info
Samtale med Skype
^ Top ^